Vedtægter
Østparkens Antennelaug
Vedtægter
De efterfølgende love er oplæst og vedtaget på den stiftende generalforsamling torsdag den 2. marts 1971 i Fraugde Forsamlingshus.
Ændret på ekstraordinær generalforsamling den 11. april 1990, 20. november 2008. 15.april 2010. 31. marts. 2022 Samt 14 marts 2024
Foreningens navn er Østparkens Antennelaugh og foreningens hjemsted er Odense Kommune.
§ 1
Stk 1.
Antennelaugets formål er via eget bredbåndskabelanlæg selv, – eller ved indgåelse af aftale med tredjemand om dennes forsyning via det ham tilhørende forsyningsnet – til foreningens medlemmer at udbyde:
a) Danske og udenlandske radio- og fjernsynskanaler,
b) Kapacitet til brug for datatransmission / Internet
c) Serviceydelser, som naturligt lader sig tilbyde over bredbåndskabelanlæg/forsyningsnet
Stk 2. Foreningens geografiske dækningsområde er Fraugde og tilstødende områder
Stk 3. Antennelauget kan varetage og samarbejde med andre beboerinteresser og kan med generalforsamlingens tilslutning tilsluttes en evt. beboerforening eller lignende.
§ 2.
Stk 1. Enhver beboer i det aktuelle område skal have adgang til at tilslutte sig antenneanlægget, og er efter tilslutning pligtig som medlem i Antennelauget.
Ved optagelse i lauget betales et indmeldelsesgebyr, hvis størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling. (ordinære)
Samt enhver som i foreningens forsyningsområde er tilsluttet det forsyningsnet tilhørende tredjemand med hvem foreningen måtte have indgået aftale efter § 1, stk. 1 kan efter anmodning optages i foreningen.
Stk 2. Enhver, som bor i foreningens forsyningsområde kan begære sig tilsluttet foreningens bredbåndskabelanlæg eller det forsyningsnet tilhørende tredjemand med hvem foreningen måtte have indgået aftale efter § 1, stk. 1 mod at betale gældende tilslutningsafgift og under forudsætning af, at forsyning umiddelbart kan finde sted uden udbygning af anlægget.
I modsat fald undersøger foreningen mulighederne for fornøden udbygning, idet alle udgifter til den udvidelse af anlægget, der er nødvendig for tilslutningen bør betales af de(t) nye medlem(mer) under behørig hensyntagen til yderligere udvidelsesmuligheder, der følger af udvidelsen.
Ved tilslutning i forbindelse med byggemodning af nye områder bør udgifterne betales af den, der forestår byggemodningen.
Stk 3. Foreningen er ikke forpligtet til at opretholde signalforsyning til medlemmer som er tilsluttet forsyningsnet tilhørende tredjemand såfremt foreningens aftale med tredjemand ophører.
§ 3.
Stk 1. Antennelauget afholder samtlige udgifter i forbindelse med anlæggets drift, vedligeholdelse og forsikring. Udgifter på egen matrikel vedrørende opgravning til stikledning fra fordeler stander til bolig afholdes af ejeren.
Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling og opkræves 4 gange årligt. Regnskabsåret går fra 1/1 til 31/12.
Stk 2. Såfremt det kontingent samt evt. bidrag og omkostninger, der er pålignet i et år, ikke er indbetalt til foreningen inden 14 dage fra forfaldsdagen er vedkommende medlems stemmeret suspenderet, samtidig vil den pågældendes indføringskabel blive afbrudt fra den øvrige del af antenneanlægget. Omkostninger m.m. i forbindelse med en lukning og en evt. senere genåbning skal betales af det pågældende medlem. Genåbning er i øvrigt betinget af, at alle de beløb den pågældende skylder lauget, er betalt.
Ved opsigelse af et lejemåle forpligtiger udlejer sig til omgående at meddele dette til Formanden. Kassereren eller Tredjemand såfremt der er indgået aftale efter § 1. stk. 1
Det påhviler desuden udlejer at betale eventuel restance.
§ 4.
Ved medlemsskifte skal det nye medlem forpligte sig til at overtage anlægget med de rettigheder og forpligtigelser, som har påhvilet det tidligere medlem. Medlemsskifte skal meddeles skriftlige til laugets Formand eller Kasser senest 14 dage efter skiftets indgåelse. Eller Tredjemand såfremt der er indgået aftale efter § 1. stk1
§ 5.
De i bank, sparekasse eller på postgiro anbragte pengemidler kan kun hæves mod kvittering af både formand og kasserer i forening eller af næstformand og kasserer i forening.
§ 6.
Stk 1. Dersom tilslutningen til anlægget bliver så stort, at der bliver tale om et væsentlig overskud, skal dette overskud benyttes til antenneanlægget, og/eller der kan være mulighed for at yde donationer af en andel af det årlige overskud, til foreninger med almennyttige formål i Fraugde.
Beløbets størrelse fastsættes årligt af bestyrelsen ud fra årets resultat, og vedtages på den ordinære generalforsamling.
Der nedsættes et donationsudvalg bestående af 3 medlemmer fra bestyrelsen.
Samt 2 menige medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen på generalforsamlingen.
Anden bestemmelse om overskuddets anvendelse træffes af medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling
Stk 2. Eventuel fusionering eller ophævelse af foreningen skal besluttes på en ordinær generalforsamling og en ekstraordinær generalforsamling med minimum 14 dages mellemrum af 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 7.
Generalforsamlingen er laugets øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i marts måned. Indkaldelse til såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel.
Ved afstemninger gælder almindeligt stemmeflertal (kun en stemme pr. husstand). Lovændringer kan kun foretages når 50 % af foreningens medlemmer har givet møde og 2/3 af de fremmødte stemmer derfor. Er det sidste ikke tilfældet, så er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor lovændringer da kan vedtages når 2/3 af de fremmødte stemmer derfor, uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Ønsker et medlem at fremsætte forslag til dagsordenen, skal forslaget senest 8 dage før generalforsamlingen skriftligt indsendes til bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen skønner det formålstjenligt, eller når mindst 1/3 af laugets medlemmer til formanden indgiver skriftlig begæring herom indeholdende forslag til dagsorden. Indvarsling sker snarest efter sådan begærings fremkomst og på samme måde som til ordinær generalforsamling.
§ 8.
Bestyrelsen repræsenterer lauget udadtil i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som overfor private. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter som vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Valg af 2 revisorer foretages for 1 år ad gangen.
Der afgår skiftevis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer, men genvalg kan finde sted.
Valgbarhed har ethvert medlem, der er tilsluttet Antenneanlægget.
Bestyrelsen
Redigeret og vedtagelse på Gf den. 14-3-2024